Et trygt rum til at finde tilbage til dig selv
Livet bringer os alle udfordringer – nogle større end andre.
Føler du dig fastlåst, overvældet eller i tvivl om, hvem du er og hvad du vil? Måske oplever du angst, stress, lavt selvværd eller problemer i dine relationer? Som gestaltterapeut tilbyder jeg et trygt og fortroligt rum, hvor du kan udforske dig selv – med alt det, du er – og finde vej til forandring og indre ro.
Hvad kan jeg hjælpe med?
Støtte og terapeutisk fordybelse ved bl.a.:
-
Angst og uro
-
Stress og udbrændthed
-
Sorg og livskriser
-
Lavt selvværd og identitetsproblemer
-
Problemer i parforhold og relationer
-
Følelse af tomhed eller manglende retning
-
Ønske om personlig udvikling og forandring
Min tilgang
Jeg møder dig med åbenhed, respekt og nysgerrighed. Mit fokus er at skabe en ægte og ligeværdig kontakt, hvor du kan være dig selv – uden masker eller præstation. Terapien foregår i dit tempo og med udgangspunkt i dine oplevelser og behov, alt på et gestalt terapeutisk grundlag. Sammen undersøger vi det, der er vigtigt for dig, og arbejder med det, der viser sig undervejs – med både samtale, kropslig opmærksomhed og kreativ udfoldelse, når det giver mening.
Hvad er gestaltterapi?
Gestaltterapi er en oplevelsesorienteret terapiform, der lægger vægt på kontakt, ansvar, nuet og opmærksomhed. I terapien undersøger vi, hvordan du er i kontakt med dig selv, med andre og med dine omgivelser – her og nu. Fokus er på det, der sker i øjeblikket, snarere end at analysere fortiden. Det handler ikke om at finde "fejl", men om at blive mere opmærksom på dine mønstre, reaktioner og behov, så du kan tage ansvar for dit liv og træffe bevidste valg.
Praktisk information
Sessionens varighed: 60 minutter
Pris: 900,- pr. session
Adresse: Sankt Olavs Alle 88, 2630 Tåstrup
Kontakt: Du er velkommen til at kontakte mig på 50534740/ kontakt@petersson.eu for spørgsmål eller for at booke en tid.
